“You haven’t seen a tree until you’ve seen its shadow from the sky” lyder et citat fra en berømt flyver entusiast, nemlig Amelia Earhart. Dette er i særdeleshed sandt og en stor grund til, at jeg er her, hvor jeg er i dag. Nysgerrigheden, spændingen og de muligheder man får som pilot, synes jeg ikke kan sammenlignes med andet. Netop derfor valgte jeg også at gå denne vej, da jeg øjnede chancen.
Jeg kom igennem Flyvevåbenets optagelsesprøver til pilot i Forsvaret, men dumpede det såkaldte ”solo check”. Derefter besluttede jeg mig for at gå den civile vej og tog min uddannelse her hos BAC sommeren 2008 til sommeren 2010. Siden jeg færdiggjorde min uddannelse, har jeg fløjet business jet samt Boeing 737 og ville nu gerne formidle den viden og erfaring, som jeg derved har tilegnet mig.
Jeg nyder at undervise og lære fra mig samt se udviklingen hos de elever, som jeg underviser. Dette gør sig gældende både teoretisk, men også flyvemæssigt og på den måde give eleverne de bedste forudsætninger til at bestå deres flyveprøve og komme ud i deres første job bagefter. Vejen hertil er hård og intens, men det er det hele værd! For at runde af, så er der som tidligere skrevet intet andet, der kan sammenlignes med det at flyve og se verden fra oven. Det glæder jeg mig enormt over at kunne hver eneste dag.
Detaljer
Navn
Simon Andresen Schmidt (HID)
Titel
CM Manager & Flight Instructor – Aeroplane
E-mail