Bliv helikopterpilot
Bliv helikopterpilot
Billund Air Center tilbyder den integrerede CPL(H) uddannelse til helikopterpilot. Uddannelsen som inkluderer ATPL(H) teori, forløber over 18-20 måneder.
Uddannelsen er et fuldtidsstudium, og berettiger til forhøjet SU!
Holdstart
Hvert år i marts og august
Uddannelsens pris
DKK 592.600
Timer til flyveprøve og prøvegebyr udgør i 2022 ca DKK 8.500 som skal tillægges uddannelsens pris.
Trafikstyrelsens gebyrer udgør i 2022 DKK 14.270 som skal tillægges uddannelsens pris.
Trafikstyrelsen regulerer gebyrerne hvert år. Gebyrerne afregnes direkte til Trafikstyrelsen, og altid i henhold til gældende gebyrreglement.
Skoling på helikopter kombineret med simulatortræning
Helikoptersimulatoren som benyttes, er en ENTROL H01/Bell206 FNPT-II. Med simulatoren træner vi dig i flere forskellige scenarier, som vi ikke på samme måde har mulighed for i en rigtig helikopter. Se mere i video nederst på denne side.
- BAC helikopteruddannelsen er på 135 flyvetimer
- Heraf får du 25 timer på vores helikoptersimulator
- KSA – Knowledge – Skill – Attitude – inkl. kursus i matematik
- EFB – Electronic Flight Bag
- I-Pad mini 64 GB LTE og uniform
Helikoptere
Vores helikoptere er af mærket Robinson. På CPL(H) delen bruges Robinson R22, men ønsker du også Robinson R44 i certifikatet, er der mulighed for at inkludere denne for en merpris.
Instruktører
BAC´s instruktørstab består af 26 erfarne instruktører, nogen er fuldtidsansatte og andre er på deltid. Mange af vores instruktører er ved siden af jobbet hos os, aktive piloter i luftfartsbranchen. ”Mød” instruktørerne, og få en nærmere præsentation af dem her.
Uddannelsesforløb
Uddannelsen er sammensat af en række moduler fordelt på flyvning og teori. Teoriundervisningen omfatter fagene,
Air Law – Human Performance and Limitations – General Navigation – Radio Navigation – Instrumentation – Principles of Flight – Airframe Systems and Powerplant – Meteorology – Performance – Operations Procedures – Mass and Balance – Flight Planning – Communication
Desuden undervises i radio kommunikation N-BEG dansk.
Flyveprogrammet er tilrettelagt som skoling på dels Robinson R22 helikopter, og hertil i kombination med simulator.
Programmet indeholder blandt andet også natflyvning.
Bolig i Billund
Billund er en mindre, men spændende by. Udover lufthavnen har vi Legoland, LEGO House og Lalandia Feriecenter. En stor del af året summer byen derfor af aktivitet og turisme.
Vejle ligger 20 minutters kørsel fra Billund.
Du skal selv afholde udgifter til kost og logi. Vores elever benytter Billund Boligforening som tilbyder alt fra ungdomsboliger, kollegieværelser til lejligheder. Og du får ikke brug for hverken bil eller offentlig transport, da alt ligger i cykelafstand fra flyveskolen. Der forefindes også privat udlejning.
www.billund-boligforening.dk www.billund-bolig.dk
Kom og besøg os
Kom og besøg os – tilmeld dig til et af vores informationsmøder, eller ring og aftal tid for et personligt møde, hvor du får en gennemgang af uddannelsen og en rundvisning på skolen.
Du har også mulighed for at booke en prøvelektion med en af vores flyveinstruktører!