Pierre Legarth
Min pilotdrøm opstod allerede, da jeg som syv-otte-årig sad og lejede med små helikoptere. Og da jeg senere begyndte at se actionfilm med helikoptere, blev jeg endnu mere optaget af tanken om selv at komme op i luften. I mit arbejde som CEO og ejendoms-investor gør jeg flere gange ugentligt brug af mit privatflyvercertifikat. Jeg har min egen Eurocopter 120 B, så hvis jeg har møder i Sverige eller Tyskland – eller i Danmark, for den sags skyld – kan jeg selv flyve frem og tilbage samme dag.
Jeg valgte at tage mit helikoptercertifikat hos Billund Air Center, fordi jeg udelukkende havde hørt godt om flyveskolen. På min første flyvetime fandt jeg straks ud af indlæringsfasens udfordringer. Herunder hvordan alle mine sanser skulle koordineres via hænder, fødder, radio i ørene, kombineret med, at jeg visuelt skulle have styr på sigten og samtidig bevare overblikket over alle instrumenterne. I starten følte jeg mig pænt beskæftiget, men jeg lærte hurtigt at koordinere motorikken og samtidig finde balancen i helikopteren.
Mine instruktører hos Billund Air Center var supergode til at lære fra sig, og vigtigst af alt var de tålmodige under hele processen. Jeg tog mine flyvetimer i vinterperioden, som kan være et ret udfordrende tidspunkt, da der ofte er megen blæst og regn. Men flyvetræning under disse vejrforhold bliver man bestemt ikke ringere af. Det fandt jeg hurtigt ud af på de vindstille dage, hvor helikopteren pludselig blev legende let at håndtere.
Ud over at flyve i helikopteren i arbejdsmæssig sammenhæng, så nyder jeg at tage familie og venner med på tur i weekenden. Vi kan fx finde på at tage en hurtig beslutning om at flyve fra Kolding til Nyhavn eller Skagen for at nyde en frokost. Det er en frihed og fleksibilitet, som jeg sætter stor pris på. Det er simpelthen fantastisk at flyve helikopter, og jeg giver Billund Air Center min bedste anbefaling!
Detaljer
Navn: Pierre Legarth
Titel: Privatpilot