Thomas Hilding Pedersen – tidligere BAC-elev

“Cargo or nogo!”

Jeg har altid vidst jeg ville være pilot og dermed følge i min fars fodspor. Svæveflyvning var aldrig noget for mig. Der skulle motor på – og gerne en stor én af slagsen! Derfor søgte jeg ind til Flyvevåbnet i håb om at blive jagerpilot. Desværre fik jeg afslag som så mange andre. Nå! Men flyve skulle jeg Saabsusemig!

Efter at ha sparet penge sammen i et par år efter gymnasiet var det tid til at vælge flyveskole. Efter at ha hørt en masse godt om Billund Air Center var der ingen tvivl. Og integreret kursus var perfekt, for jeg skulle blive færdig og komme ud på den anden side til jobbet og drømmen. Så i februar 2002 begyndte jeg og otte andre elever på hold 0102. Vi bestemte os for at bære uniform både under teori og flyvning. Vi var flotte!

Under hele uddannelsen blev der stillet store krav til os. Men ikke for store. Vi havde desuden yderst kompetente og pædagogiske instruktører. De forstod vores situation og at man nogle gange kvajede sig under stress. Faciliteter og fly var osse helt i orden. Billund Air Center blev et andet hjem. Man var altid velkommen.

Sommeren 2005 var jeg færdig med MCC og klar til virkeligheden. På det tidspunkt var min far flyvechef i et svensk flyselskab i Kalmar og det blev naturligtvis min “bananskræl” ind i branchen. En anden styrmand og jeg betalte for en rating på Fokker 50, men havde garanti på at få job bagefter. Det var desuden min far der var instruktør i simulatoren og under min linetraining. Men det gjorde ikke sagen lettere – tvært imod! Han ville være sikker på at sønnike kunne sine ting. I SweFly fløj vi passagerer på ruter i Skandinavien, og man lærte både store og små lufthavne at kende.

Efter et lille års tid gik SweFly desværre i konkurs, men der gik knapt nok en måned inden jeg fik kontrakt på Denim Air i Holland. Stadig på Fokker 50, men denne gang ACMI for andre selskaber i hele verden. Det gav ekstremt meget erfaring og spændende oplevelser. Min linetraining foregik i Spanien ud fra Barcelona. SOP var stik modsat den jeg lige havde lært i SweFly, men efter kort tid var man inde i alt det nye. Jeg havde gateway i København og selskabet stod for alle mine rejser.

Allerede inden min kontrakt med Denim sluttede havde jeg været til jobsamtale og endda fået nyt job i et svensk firma, Amapola Flyg AB, som fløj post i Sverige. Jeg troede at det ville blive underligt at flyve fragt uden passagerer, men det viste sig at være meget lettere! Så længe vi piloter er enige (og helst osse nogenlunde enige med ATC), så er det det. Jeg har set de fleste lufthavne i Sverige efterhånden lige fra Malmø til Kiruna og fra Gøteborg til Visby på Gotland. Vi flyver mest om natten, men gudskelov sjældent alt for langt ud på morgentimerne. Desuden er nætterne lyse og smukke i Sverige. Stjerneklare vinternætter med masser af nordlys er osse helt i orden! Amapola Flyg er meget innovativt. F.eks regner vi loadsheet ud på hver vores Iphone 5 og regner performance og har vores plates i hver vores Ipad. Hvordan kan nogen IKKE ha det sådan? Da jeg begyndte i Amapola for 8½ år siden havde vi fem postfly. Nu har vi cirka 13 – både i post-, fragt- og passagerversioner. Vi flyver nu i hele Europa både scheduled og ad hoc. Tidligere opgaver har inkluderet både Malta, Italien, Frankrig og Eksjugoslavien.

Således tjener jeg til dagen af vejen, men militærflyvning er min store interesse og hobby. Jeg har indtil videre fløjet P-51D Mustang i Florida, L-39C Albatros i Tjekkiet og MiG-29UB Fulcrum i Rusland. Ingenting slår aerobatics flyvning. Jeg tror man bliver en bedre pilot af det. Sjovt er det i hvert fald.

Jeg ønsker alle blivende og aktive piloter held og lykke. Vi ses derude. Og til de blivende piloter: Gør jer selv en tjeneste: vælg Billund Air Center!