Thomas Dupont – tidligere BAC-elev

Mange unge drenge drømmer om at blive politimand, brandmand eller pilot. For mit vedkommende, drømte jeg om at blive pilot. Jeg boede lige syd for Kolding, hvor F16 og små fly tit kom forbi, og jeg drømte om at sidde deroppe.

Drømmen blev skubbet lidt i baggrunden, men en dag blev jeg, igennem min søster og svigerinde, som arbejdede hos My Travel, tilbudt at komme ud og flyve i en cessna 172, af en af deres kollegaer, samt en klapsæde tur på Airbus til Mallorca og retur, og så var jeg solgt.

Jeg tog til Vamdrup, hvor jeg tog et PPL. Her efter købte jeg en anpart i OY-BAG, som jeg stadig har, og fløj en masse timer.

Herefter tog jeg til Skrydstrup og tog mit ATPL teori, samt CPL imens jeg passede mit fuldtids job som handicap hjælper og et deltids job, for at holde udgifterne nede. Da dette var i hus, tog jeg til BAC, hvor jeg fik mit MEIR, samtidig med at jeg fløj lidt rundflyvning i Billund.

I dag arbejder jeg hos Danish Air Transport som kaptajn på ATR, hvor jeg nu har været i 7 år. Jeg er rigtig glad for mit job, hvor jeg fået en masse oplevelser rundt om i verden, så jeg kan godt forstå at mange unge mennesker drømmer om at blive pilot.

Så når jeg nogle gange bliver spurgt, af unge mennesker der gerne vil være pilot, om hvor de skal tage uddannelsen, så henviser jeg til BAC.

Billund air center har rigtig mange år på bagen, og ved hvad de har med at gøre. Elever bliver mødt af rigtig flinke og kompetente instruktører og personale, og skolen tilbyder rigtig fine faciliteter.

Jeg kan kun varmt anbefale, at vælge Billund air center som uddannelses sted.

Thomas Dupont