Peter Adler Juul – tidligere BAC-elev

Drømmen om at komme ud at flyve har altid været der hos mig. Jeg lavede lidt research på uddannelsesstederne i både Danmark og udlandet, men efter en prøvelektion hos Billund Air Center, var jeg ikke i tvivl om, at det var der, jeg skulle starte. Det var en stor oplevelse at sidde i flyveren første gang med Lars, for han er super flink og en rigtig god instruktør.

Det er efterhånden 10 år siden, jeg blev færdig hos Billund Air Center, og jeg anbefaler stadig skolen til alle. Billund Air Center er virkelig godt organiseret, der er ingen løse ender, og instruktørerne er utroligt dygtige. Uddannelsen var præcis, som jeg var blevet lovet, og alle forventninger blev opfyldt.

I dag har jeg verdens bedste job! Jeg nyder altid udsigten fra cockpittet, og jeg får oplever nye, spændende steder hver dag. Jeg har arbejdet som pilot de sidste 10 år, i dag som kaptajn på en Airbus, og jeg har haft base i både Slovakiet, Ungarn, Polen, England, Irland, Italien og Mellemøsten. Der er ikke meget stabilitet i min måde at arbejde som pilot, og det kan til tider være både hårdt og ensomt, at man flytter så meget rundt efter jobbet, men når det er ens drøm at flyve, indstiller man sig efter det.