Mike Gundersen – tidligere BAC-elev

Mit navn er Mike Gundersen og jeg er født den 15 marts 1988

Da jeg ville starte på pilot uddannelse i 2008 undersøgte jeg mulighederne for uddannelsen og faldt for Billund Air Center med det samme. Deres professionelle holdning og håndtering af elever var noget af det der kom til udtryk med det samme.

Efter et meget tilfredstillende forløb hos Billund Air Center i sommeren 2010 søgte jeg som alle andre nyuddannede piloter job alle steder dog uden held i første omgang.

Jeg tog ydermere en instruktør uddannelse som jeg færdiggjorde i marts 2011 og blev herefter tilknyttet som freelance instruktør hos et par forskellige flyveskoler. Imens jeg underviste som instruktør fik jeg også job som handler i North Flying A/S, hvor jobbet var at rengøre fly før og efter afgang. I ca 2 år arbejde jeg ved North Flying A/S som handler og fløj timer op som instruktør, faldskærmsflyvning på Cessna Caravan, rundflyvning osv. Jeg tog alt det flyvning jeg kunne komme i nærheden af.

Efter 2 år som handler blev jeg tilbudt en kontrakt i North Flying på deres metroliner, mit job her var primært indenrigsflyvning i Norge, men også alverdens ad-hoc opgaver (charter, Cargo, Medivac) rundt i Europa.

Efter 1,5 års tid på metroliner og med omkring 750 timer turboprop i bogen, blev jeg i november 2013 tilbudt et job på ATR72-500 ved Alsie Express. Mit job her var primært indenrigsflyvning mellem Sønderborg og København, dog også enkelte charteropgaver til forskellige destinationer i Europa. Efter 1 år på ATR fik jeg tilbuddet om at skifte fra ATR til business afdelingen i Air Alsie hvor jeg på nuværede tidspunkt arbejder og flyver Falcon 7X til destinationer overalt i verden.

Jeg kan trygt anbefale Billund Air Center som flyveskole og ville uden tvivl tage min uddannelse her hvis jeg skulle igennem det igen.