Jesper Hansen – tidligere BAC-elev
Mit navn er Jesper Hansen, jeg er 39 år og uddannet pilot fra Billund Air Center.
Da jeg første gang søgte information vedrørende trafikflyveruddannelsen i 1995, fik jeg informationsmateriale fra SAS Flight Academy. Dengang kostede uddannelsen ca. 425.000 DKK – på det tidspunkt syntes jeg at det var urealistisk mange penge.
Så jeg begyndte i stedet på en uddannelse i forsvaret, hvilket resulterede i at jeg endte op som sprængningsdykker på en minejæger i Søværnet.
Da jeg i 1999 stoppede i Søværnet søgte jeg ud i det civile erhvervsliv og IT branchen. Jeg havde igennem nogle år forskellige jobs som konsulent. Og valgte herefter at blive selvstændig erhvervsdrivende med min egen IT konsulentforretning.
Imens fulgte jeg en af mine bedste venner gennemføre uddannelsen som trafikflyver på BAC. Vi har i rigtig mange år delt passionen for flyvning. Og det er da også blevet til en del ture rundt i landet i en Piper 28. Drømmen om at blive pilot, blev på dene måde ‘genopvakt’. Og sådan blev jeg introduceret til, og anbefalet Billund Air Center.
Så da jeg i 2008 (igen) fik jeg muligheden for at starte på uddannelsen, slog jeg til. ‘Mit hold’ 01/08 startede i Juni 2008. Og efter endt uddannelse på BAC og med mit CPL(A) i hånden, købte jeg en Airbus typerating hos Oxford Aviation Academy i Stockholm (CAE idag) og det har jeg ikke har fortrudt. I skrivende stund, sidder jeg som styrmand hos Atlantic Airways og flyver Airbus A319.
Jeg kan på det varmeste anbefale Billund Air Center som uddannelsessted. Kvaliteten er høj. Tonen er uformel og venlig – med et humoristisk indslag og en kæk bemærkning i ny og næ.
Samtidig er det også en skole hvor du betaler for det du HAR fået. Dvs. ingen forudbetaling for flyvetimer eller ligende. Det taler for sig selv.
Så til dig der overvejer at blive pilot, har jeg kun de varmeste anbefalinger til BAC.
Go for it – og held og lykke med uddannelsen.

Jesper Hansen