Martin Mikkelsen (MAB)

Som tidligere elev hos BAC, kan jeg kun være stolt over at være med til at videreføre den ånd og det miljø, som jeg oplevede på bedste vis i min elevtid hos BAC.

Lidt om min baggrund:
Jeg begyndte at flyve svævefly som ung og nåde at være aktivt medlem af flyveklubben i 10 år, inden den profesionelle pilot karriere overtog.

I min karriere har jeg været så heldig at få god erfaring, både på Boeing B737NG hos Ryan Air, og på Airbus A320 serien (A319, A320 og A321) hos SAS Scandinavia.

Efter BAC har jeg arbejdet hos Sun-Air of Scandinavia som Flight Operations Officer, hvor arbejdet primært har været flight planning og schedulering, dette imens jeg fløj med faldskærmsspringere i Viborg i en C182 og lavede fotoflyvning på en C172’er. Herefter gik turen til Ryan Air med typerating base i East Midlands i England, line trainings base i Madrid og baser i både Oslo, Billund, København, Mallorca, Skotland og Barcelona.
Efter Ryan Air gik turen til SAS med base i København, hvor uddannelsen på den nye flytype foregik i Frankfurt, Berlin og København. Her har jeg fløjet et par tusinde timer på Airbus, hvor jeg har ligget på et utal af hoteller i Europa med SAS’ komplekse operation og rutenetværk.

Nu har jeg lagt uniformen på hylden, og deler i stedet for, som Theoretical Knowledge Instructor hos BAC, ud af min erfaring på 2 af de mest brugte flytyper i verden.