Brian Bane Larsen (BAN)

Jeg har både arbejdet som pilot hos Sun Air, Cimber/Sterling, JoinJet. I dag er jeg ansat i CityJet.

Jeg har fløjet almindelig passagerfly, ambulancefly og VIP. Jeg har fløjet en dj rundt i Europa – det betød blandt andet en tur til Ibiza hver torsdag i tre måneder. Jeg har også fløjet ambulancefly for SOS International og haft en del VIP-flyvninger. Og så var jeg med til at starte Senegal Airlines Regional Segment op, hvor jeg boede i Dakar i en periode på to måneder. Det var ret hårdt at være væk så længe fra min kone og mine børn, som bor her i Danmark. Som udgangspunkt har jeg min base i Danmark, og synes faktisk, jeg lever i en rigtig fin work-life-balance, selvom der sker noget nyt hver dag.

Ved siden af jobbet som pilot er jeg også tilknyttet Billund Air Center, og jeg har faktisk været med siden starten. En af de ting, jeg selv sætter stor pris på ved Billund Air Center, er den åbne dialog mellem instruktører og elever, som skaber et højt professionelt miljø i en venlig og rar atmosfære.

Brian Bane